Sverige løsriver sig
Da budskabet om kong Hans`s
nederlag i Ditmarsken, som rygtet gjorde endnu større end det var,
nåede til Sverige, fik Sten Sture og hans venner mod til at gøre
opstand.
Den statskloge og rænkefulde bisp Hemming Gad, udsonede Sten Sture
med hans største fjende Svante Sture, og snart var Hans`s magt i
Sverige forbi.
Længst holdt Stockholm Slot sig, der værgedes med mandigt
udholdenhed af kong Hans`s dronning, Christine af Sachsen (søster
til Frederik den vise).
Da Sten Sture den Ældre døde
1503, valgtes til rigsforstander først Svante Sture og efter dennes
død 1512 hans søn Sten Sture den Yngre.
Kong Hans fortsatte kampen, men fik aldrig overhånd i Sverige.
Også i Norge udbrød der opstand,
men den dæmpedes af kongens søn Kristian, der i en årrække
styrede landet, hvor han gik hårdt frem mod de tyske købmænd.
Da Lübeck med de vendiske stæder
understøttede svenskerne, fik han ligeledes krig med dem.
Kong Hans byggede store krigsskibe for kronens indkomster og lagde
derved grunden til en selvstændig kgl. orlogsflåde.
Den førtes af skåningen Jens Holgersøn Ulfstand og fynboen Søren
Norby, og var i det hele jævnbyrdige med hansestædernes, og hævdede
under frygtelige plyndringer herredømmet på Østersøen.
Kort før kong Hans`s død sluttedes der fred både med Sverige og
stæderne.
.
.
.
.
.
