fortidensjelling    danmarkskonger   Sagnkongerne   fotos


 

DANMARKS KONGER


Kong  Hans

1455 - 1513             konge 1481 - 1513
                                Norge 1483 - 1513
                                  Sverige 1497 - 1501

.

 

 

 

 

 

Danmarks Konger  fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe II

  

.
.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11

..

.

.

.

.

.

.

..

Ditmarsktogtet år 1500

..
I året 1500 ville kong Hans og Frederik gøre alvor af at lægge Ditmarsken under sig, hvad kejseren havde givet deres fader ret til. Ditmarskerne havde siden slaget ved Bornhøved 1227 af navn stået under ærkebispen i Bremen, men i virkeligheden styret sig selv under ledelse af 48 folkevalgte oldermænd. 
De havde ingen adel, men mange af dem havde ved kvægavl i deres frugtbare enge samlet så store rigdomme, at de kunne måle sig med de holstenske herremænd. Flere gange tidligere var den holstenske adel blevet slået af det frihedselskende lille folk (således "Den Kullede Greve" og Gerhard 6. omk. 1400). Derfor rustede det Slesvig Holstenske ridderskab sig nu for at hævne fædrenes nederlag.

Fyrsterne hvervede mange lejetropper. Deriblandt en stor, rovlysten bande landsknægte, "den sachsiske garde" som allerede havde været med kong Hans i Sverige 1497.
De drog af sted, og bag rytterskaren fulgte en lang række tomme vogne, der skulle fyldes med gods, man ville røve fra de rige ditmarskeres bøndergårde.

Hurtig blev en by indtaget, og hæren lå stille og ventede et par dage. Man mente at bønderne ville komme og afstå deres land, men det skete ikke.

Det var ved vintertide, og der blev tø. Folk der var kendt i marskegne sagde til kongen og fyrsterne, at føret ville gøre vejen næsten ufremkommeligt, og at det nok var bedre at vende om.
Men det brød de sig ikke om, de ville gå mod den næste by.

Hæren drager videre. Vejen går lige mod vest, og vinden er imod. Regn og sneflager slår rytterne i ansigtet, så de næppe kan se frem for sig. Vejen bliver opblødt til lerælte, hestenes ben hænger fast i æltet, og kanonerne kører fast. Man kan ikke vige til side fra vejen, da der er dybe grøfter til begge sider.

Ved Hemmingsted høres der skud forude. De kommer fra en skanse "Dusent Düvels Warff", som ditmarskerne har bygget tværs over vejen, og bag den står 500 bønder ledet af Wolf Isebrand.

Junker Schlentz og hans garde rykker frem for at storme skansen. Men da vejen er smal, kan der kun komme få frem ad gangen, og bønderne driver dem tilbage igen, den store hær kan slet ikke komme til.
Nu sker der det at vandet i grøfterne stiger, og bliver fyldte. Ditmarskerne har åbnet for sluserne til Vesterhavet, og snart står vandet ind over engene, men hen over de våde marker kommer nye skarer af ditmarskere. De har lange stave i hænderne, og ved hjælp af dem springer de over grøfterne, og nu kaster de sig over garden og den øvrige hær.
Kongen og fyrsterne ser det går galt, de vil vende om med hæren og tage flugten, men hæren kan ikke vende. De tomme vogne spærrede den smalle vej, og en tredjedel af den store stridsmagt blev nedhugget, resten flygtede.
I denne kamp tabtes den gamle Dannebrog.

Det blev ikke fyrsterne eller adelsmændene der bragte bytte hjem fra ditmarskertogtet. Derimod kunne bønderne fra ditmarsken samle guldkæder og kostbarheder op, som de døde riddere havde båret.

.

.

.Vandret.

.

.

Chart.dk

www.danmarkskonger.dk    Privacy  © 2017-21