..
.
.
Hans var som barn valgt til tronfølger
i alle tre riger. I Danmark blev han konge uden modstand. I Norge
satte det mægtige præsteskab sig imod hans valg, men måtte give
efter og hylde ham, da han udstedte en håndfæstning for Danmark og
Norge som udvidede rigsrådets og adelens magt meget.
Denne håndfæstning
var også bestemt for Sverige. Det Svenske rigsråd kunne ikke modstå
et sådant tilbud og valgte Hans til konge.
Men Sten Sture forstod ved møder og underforhandlinger at holde
Hans hen, så at der gik mange år inden han virkelig fik Sverige i
sin magt.
I året 1497 brød
imidlertid det gamle fjendskab mellem Sten Sture og rigsrådet ud i
åben kamp.
Da greb kong Hans lejligheden, drog til Sverige med en stor hær, og
indesluttede rigsforstanderen i Stockholm.
Dalkarlenes undsætningshær blev slået af danskerne ved Rotebro,
og idet sejrherrerne vendte tilbage, gjorde Sten Sture et udfald,
der endte med et stort nederlag for ham.
Han gav da
endelig efter og anerkendte Hans mod selv at få Finland til len.
Hans blev kronet, og hans søn Christian hyldet som hans efterfølger.
Således fornyedes unionen netop 100 år efter kroningen i Kalmar.
Tre år efter led kong Hans sit store nederlag i Ditmarsken, og
Sverige rejste sig på ny.
De højere stænder
var ikke altid tilfredse med kong Hans, der med strenghed hævdede
sin magt.
For borgerstanden viste kong Hans forkærlighed, og lod en kort tid
sin søn Christian opdrage hos en Københavnsk købmand, Hans
Bogbinder.
I det hele var han jævn og afholdt for sin danskhed. Han var den første
indfødte konge efter Valdemar Atterdag.
Men med sin godmodighed, kunne han være vilkårlig, uretfærdig og
af et tungt sind.
Det er de samme egenskaber, som i højere målestok genfindes hos sønnen.
Begravet i Odense Gråbrødrekloster, senere flyttet til St. Knuds
Kirke i Odense.
Kong Hans var søn
af Christian 1. og dronning Dorothea.
I 1478 gift med Christine af Sachsen (1461-1521)
De fik børnene:
Christian
2, 1481-1559, senere konge.
Elisabeth,
1485-1555, gift i 1502 med Joachim 1. af Brandenburg.
Frans,
1497-1511
Hans
Jacob
.
.
.
.
