Danmarks rigsråd
indkaldte Eriks søstersøn, Christoffer af Bayern, der i
nogen tid var Danmarks rigsforstander og derpå blev valgt til
konge i alle tre riger.
Karl Knutsson, rigsforstander i Sverige, gik af, mod at få store
forleninger.
Således var unionen genoprettet, men Christoffer måtte love at
holde rigerne fuldstændig adskilte i sin styrelse, og han var i
hvert land helt afhængig af rigsrådet.
Det gjaldt først
om at kue de nordjyske bønder, der efter at Erik havde forladt
landet, havde rejst sig mod herremændene. Grev Adolf som truede
med at støtte dem, blev vundet ved, at han anerkendtes som
arvelig hertug af Slesvig.
Derpå
overvandt kongen og herremændene bønderne, som førtes af Henrik
Tagesøn.
Det fortælles, at morsøboerne og Thyboerne uden kamp lod sig
overtale til at nedlægge våbnene, mens "de ædle
vendelboer" de ville ikke fly, men led et blodigt nederlag.
Efter denne
kamp måtte også nordjyderne gå ind på at yde bispetiende, og
det blev forbudt bønderne at bære våben.
Stormandsvælden, som havde været holdt nede under Margrethe og
Erik, var igen i fremvækst.
Mod hansestæderne
førte Christoffer samme politik som Erik. idet han særlig for
Norges vedkommende fremmede handelsforbindelserne med Holland og
England.
Christoffer døde
i 1448. Gravsat i Roskilde
Domkirke.
.
.
