Med
hertug Henrik og kong Valdemars død, udsluktes begge mandslinier
af det danske kongehus, og den 5 årige Oluf, Margrethe og Håkon
6.s søn, valgtes til Danmarks konge.
Margrethe
førte regeringen i Olufs navn. Hun var 6 år gammel blevet
trolovet med Håkon og gift i en alder af 10 år.
Efter
brylluppet skete hendes opdragelse i Norge, hos en datter af den
hellige Birgitta. Det fortælles at den unge dronning ofte måtte
smage riset.
Den store ærbødighed hun nærede for kirken, er sikkert
grundlagt i barndomsårene.
Da
hun
var 22 år gammel, og skulle føre regeringen i Olufs navn, viste
hun snart, at hun havde arvet sin faders klogskab, udholdenhed og
evne til at udnytte alle muligheder. Hun optrådte i reglen med en
rolighed, samtidig med at hun viste ubøjelig fasthed.
I den
første tid var hendes magt ringe. Hun måtte lade Oluf udstede en
håndfæstning hvor adelen fik mange godser tilbage, som Valdemar
Atterdag havde lagt under kronen.
Hansestæderne havde det vestlige Skåne, og holstenerne havde sat
sig fast i Sønderjylland.
Havet gjordes usikkert ved sørøverskibe, som udsendtes fra de
danske borge, og som især skadede Hansestædernes handel.
Når stæderne klagede herover, svarede Margrethe med at henvise
til, at hun desværre havde for få borge inde til at magte at kue
sørøverne.
Først
da de Skånske slotte virkelig var udleverede til hende 1385, trådte
hun frem med kraft og bragte fred på søen.
Holstenerne
så hun sig ikke i stand til at fordrive fra Sønderjylland, men
det lykkedes hende at få dem til at aflægge lensed. Hertugdømmet
blev givet som udelt, arveligt len til Jernhenriks søn Gerhard 6
(1386). Fra nu af kaldes det ofte Slesvig efter sin hovedby.
Efter
at Danmark havde fået ro mod syd, steg Margrethes anseelse
hurtigt. Man må beundre denne kvinde, der var så fattig, at hun
ikke var i stand til at give et måltid mad uden sine venners hjælp,
da alle hendes slotte var pantsatte.
Ved
Olufs uventede død 1387, var hendes magt så grundfæstet, at hun
både i Danmark og Norge blev valgt til rigernes frue og husbond
og fuldmægtige formynder.
Snart
fik hun også magten i Sverige.
Oluf blev gravsat i Sorø.
.
.
.
