fortidensjelling    danmarkskonger   Sagnkongerne   fotos


 

DANMARKS KONGER


Kong  Valdemar Atterdag

1320 - 1375             konge 1340 - 1375
.

 

 

 

 

  English

Danmarks Konger  fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe II

  

.
.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

..

.

..

Valdemar Atterdag (kalkmaleri i St. Pederskirken i Næstved.)

.

Da Valdemar blev konge, ejede han 1/4 af Nordjylland. 20 år senere havde han bragt hele riget, også Fyn og Skåne tilbage under sin magt.

Det store resultat han nåede 1340 - 1360, skyldes først og fremmest hans overordentlige statsmandsevner.
Han var udholdende og klogt beregnende, snild til at drage nytte af sine fjenders uenighed, hensynsløs i at forfølge sit mål med alle midler.
Når modstanden var for stærk, kunne han bøje af og vente til det heldige øjeblik kom.
Men hans fremgang har også sin forklaring i, at der var en stærk trang til fred og orden.

Kirkens mænd, som havde lidt stor nød i opløsningstiden, støttede næsten altid Valdemar.
Det danske folk længtes efter en styrelse, som kunne sætte grænser for de fremmedes og stormændenes lovløse færd.
Også blandt herremændene var der mange, som var trætte af den ufredstilstand, de selv var skyld i, og stillede sig på kongens side.

Hvordan Valdemar Atterdag fik Jylland og Sjælland i sin magt, er ikke helt oplyst.
Bispen af Roskilde overlod ham det vigtige København, der blev udgangspunktet for Sjællands tilknytning.
I løbet af få år vandtes alle sjællandske borge fra holstenerne, dels ved indløsning, dels ved kamp.
Lige som sjællænderne indvilgede jyderne i selv at udrede en skat "Sølverstød" til indløsning af deres landsdel.

Estland solgtes 1346 til Sværdridderne, i hvis orden kongens broder indtrådte. Fra grev Gerts sønner indløste han den ene halvdel af Fyn.
Valdemar fik endda tid til en pilgrimsfærd til det hellige land.
Omkring 1350 var største delen af riget vest for Øresund i Valdemars hånd.

En stor landesot "den sorte død" hærgede netop på denne tid Norden.

De følgende 10 år gik med stridigheder mellem kongen og greverne, og hvor nu hertug Valdemar og misfornøjede jyske stormænd sluttede sig.

Kong Valdemar var dog gennemgående heldig. Holstenerne led stort nederlag ved Gamborg, syd for Middelfart, og til sidst søgte jyderne forlig med kongen ved et møde på Sjælland.
På tilbagevejen blev de jyske udsendinge dræbt ved Middelfart, deriblandt Niels Bugge fra Hald, og kampen truede med at bryde ud på ny. Men da kongen med edsmænd fralagde sig al del i drabet, kom det til almindelig udsoning på Danehoffet i Kalundborg 1360.

I hele sin kongetid havde Valdemar aldrig tabt Skåne af syne. Men en lejlighed til at vinde det, havde ikke budt sig.
Sveriges konge, Magnus Smek, som lå i stadig strid med sin adel, og som med forundring så, hvorledes den danske konge forstod at kue sine stormænd, havde søgt om hans råd og hjælp. I en række år holdtes der tit møder mellem de to konger, og da Magnus`s stilling overfor adelen altid blev uslere, kastede han sig helt i Valdemars arme.
Magnus Smeks søn Håkon, var Norges konge, trolovedes med Valdemars datter Margrete.
Under disse forhold måtte svenskerne se roligt på, at Valdemar gik med sin hær over sundet og på kort tid gjorde sig til herre over de skånske lande.

 

 

Valdemar Atterdag indtager Visby. Gl. litografi fra Hjortsvang Museum

.

Men da Valdemar 1361 angreb og indtog Visby og hele Gulland, og Magnus intet gjorde for at hævne dette, men tværtimod knyttede sig endnu nærmere til den danske konge ved at lade ægteskabet mellem Håkon og Margrete fuldbyrde, fik hans modstandere overmagt.
Stormændene indkaldte hans søstersøn Albrecht af Mecklenburg (1363) og hyldede ham som konge. Fra nu af hørte Sverige til Valdemars fjender, mens Håkon af Norge holdt fast ved forbundet med Danmark.

Da hertug Henrik døde i 1375, beredte kongen sig til at inddrage Sønderjylland, men Kong Valdemar døde selv i 1375 på Gurre Slot.
Først gravsat i Borgkirken i Vordingborg, senere overført til Sorø Klosterkirke.

Valdemar Atterdag var søn af Christoffer 2. og dronning Eufemia.
I 1340 gift med Helvig, datter af hertug Erik 2. Valdemarsen af Slesvig og Adelheid af Holsten, og søster til Valdemar 3.


Valdemar Atterdag og dronning Helvig havde børnene:

Christoffer, 1344-63, hertug af Lolland.
Margrete, 1345-50
Ingeborg, 1347-70, gift med Heinrich af Mecklenburg.
Catharine, 1349  død som lille
Valdemar, 1350  død som lille
Margrete,1353-1412, senere Margrete 1.


.

.

.

Chart.dk

www.danmarkskonger.dk    Privacy  © 2017-21