Den
almindelige mening var, at de skyldige var de samme stormænd, som havde stået
i spidsen for modstanden, mod den dræbte konge.
Det nedsatte nævn dømte i overensstemmelse hermed 7 riddere og to
væbnere fredløse, som skyldige i kongens mord, deriblandt Jakob af
Halland, Marsk Stig og Rane Jonsøn.
Erik
Menved drømte om at kalde Valdemar Sejrs tid til live igen, og atter at
oprette Danmarks Østersøvælde. Større held synes Erik at have
med sine planer i nordtyskland, hvor de opløste tilstande gjorde det
let at vinde fremgang.
Lübeck,
Rostock og andre byer underkastede sig, mere eller mindre nødtvungent,
og den tyske kejser fornyede Frederik II afståelsesbrev på landet nord
for Elben.
Denne
magtudvidelse var mere skin end virkelighed, og blev til skade for Erik
Menved, idet hans krigstogter bragte ham i stadig pengenød.
Han
søgte at råde bod derpå på tre måder. At slå dårlig mønt, at
pålægge store skatter, og optage store lån.
Der
voksede stor modstand mod hans styrelse. Både jyske herremænd og
bønder gjorde oprør, som måtte kues med strenghed.
Også
kongens broder Kristoffer, gjorde åbent oprør, og gik selv efter
tronen.
Da
Erik døde i 1319, var økonomien i en sørgelig tilstand. Fyn, Skåne
og
desuden mange krongodser var sat i pant for lån.
Gravsat i St. Bendts Kirke i Ringsted.
Erik
Menved var søn af Erik Klipping og dronning Agnes.
I 1296 gift med Ingeborg af Sverige, datter af kong Magnus Ladelås af
Sverige og Helvig af Holsten.
Erik Menved og Ingeborg fik efter sigende mindst otte børn, der alle
døde som spæde.
.
