Ved
Abels død forbigik stormændene mod nedarvet skik og brug Abels sønner,
og hyldede Bengerds yngste søn, Kristoffer.
Dette
valg blev årsag til strid i flere slægtled. Da Abels
efterkommere så sig udelukket fra tronen til fordel for en yngre
linie,
holdt de med så meget større
iver fast ved, at
deres æt havde gammel ret til hertugdømmet i Jylland, og
de var altid rede til at slutte sig til den nye kongestammes
fjender.
På
samme tid kom Christoffer i en uforsonlig strid med ærkebispen
Jakob Erlandsøn.
Da denne strid var på
sit højeste, døde kongen pludselig i Ribe (29.maj 1259) af
forgiftet altervin. Rygtet fortæller at han blev forgivet af
abbed Arnfast fra Ryd Kloster, som havde skænket det.
Derefter tog Margrete, kongens enke, styret på sønnen Erik
Klippings vegne.
Christoffer blev gravlagt
i Ribe Domkirke.
Christoffer
var søn af Valdemar Sejr og dronning Berengaria.
I 1248 gift med Margrete Sambiria (1230-82) datter af fyrst Sambor
og Mechtilde.
Christoffer og Margrete fik børnene:
Erik Klipping,
1249-86, senere konge
Mechtilde,
gift med Albrecht af Brandenburg.
Margrete,
gift med Johan af Holsten.
Ingeborg
Valdemar
Niels
.
.
.
