Allerede inden rygtet om at Abel
havde del i mordet på kong Erik Plovpenning var han kommet i
besiddelse af kronen.
Han
fængslede nogle af Eriks tro mænd, og ilede hurtigt til Viborg
Landsting og blev her valgt til konge. Og senere på året
(1.nov.) kronedes han og Mechtilde i Lunds Domkirke.
Abel fralagde sig ved
ed alt
skyld i Eriks død, men Eriks mordere blev ikke straffede, men
beholdt deres høje stillinger i Abels kongsgård.
Som
konge viste Abel sig som en kraftig og dygtig hersker, og af alle
brødrene den, der havde arvet mest af faderens evner.
Abel søgte at drage riget ind i den stigende handel ved at fremme
de tyske handelsmænds forbindelser med Danmark. Lybæk fik stadfæstelse
på dens gamle friheder, også Hamborg og de nye stæder Rostok og
Vismar fik handelsfriheder, lige som der blev sluttet
handelsaftaler med de hollandske byer.
I
sommeren 1252 drog kong Abel med hæren mod friserne, hvad striden
handlede om, vides ikke, men rimeligvis har det været skatterne.
Det gik ham uheldigt, og på Husum Bro blev han slået ihjel. Hans
lig gravsattes i Slesvig Domkirke, men er efterfølgende blevet
begravet i en skov i Slesvig. Stedet er markeret med en mindre
sten.
Dronning
Mechtilde
I Ryd Årbogen kaldes hun "djævelens datter" og i Jyske
Krønike i 1300 tallet står at forbindelsen mellem Abel og
Mechtilde voldte mange ulykker i Danmark.
Kong
Abel var søn af Valdemar Sejr og dronning Berengaria.
I 1237 gift med Mechtilde af Holsten, datter af Adolf 4. af
Holsten og Helvig af Lippe.
Abel
og Mechtilde fik børnene:
Valdemar,
1238-57, hertug af Sønderjylland.
Erik,
1240-72, gift med Margrete, datter af fyrst Jaromar af Rügen
Abel,
1252-79
.
.
.
.
