.
....
.
Allerede inden rygtet om at Abel havde del i mordet på kong Erik
Plovpenning var han kommet i besiddelse af kronen.
Han fængslede nogle af Eriks tro mænd, og ilede hurtigt til Viborg
Landsting og blev her valgt til konge. Og senere på året (1.nov.)
kronedes han og Mechtilde i Lunds Domkirke.
Abel fralagde sig ved ed
alt
skyld i Eriks død, men Eriks mordere blev ikke straffede, men beholdt
deres høje stillinger i Abels kongsgård.
Som
konge viste Abel sig som en kraftig og dygtig hersker, og af alle
brødrene den, der havde arvet mest af faderens evner.
Abel søgte at drage riget ind i den stigende handel ved at fremme de
tyske handelsmænds forbindelser med Danmark. Lybæk fik stadfæstelse
på dens gamle friheder, også Hamborg og de nye stæder Rostok og
Vismar fik handelsfriheder, lige som der blev sluttet handelsaftaler
med de hollandske byer.
I
sommeren 1252 drog kong Abel med hæren mod friserne, hvad striden
handlede om, vides ikke, men rimeligvis har det været skatterne.
Det gik ham uheldigt, og på Husum Bro blev han slået ihjel. Hans lig
gravsattes i Slesvig Domkirke.
Dronning
Mechtilde
I Ryd Årbogen kaldes hun "djævelens datter" og i Jyske
Krønike i 1300 tallet står at forbindelsen mellem Abel og Mechtilde
voldte mange ulykker i Danmark.
Kong
Abel var søn af Valdemar Sejr og dronning Berengaria.
I 1237 gift med Mechtilde af Holsten, datter af Adolf 4. af Holsten og
Helvig af Lippe.
Abel
og Mechtilde fik børnene:
Valdemar, 1238-57, hertug af Sønderjylland.
Erik, 1240-72, gift med Margrete, datter af fyrst Jaromar af Rügen
Abel, 1252-79
.
.
