fortidensjelling    danmarkskonger   Sagnkongerne 


Danmarks Konger

 

DANMARKS KONGER


Kong  Valdemar Sejr

1170 - 1241             konge 1202 - 1241
.

 

 

 

 

 

Danmarks Konger  fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe II

  

.
.

.

.

1
2
3
4
5
6
7

.

.

.

.

.

.

.

.

.

..

I 1187 blev kong Knuds yngre broder Valdemar hertug i Sønderjylland, hvor styrelsen foreløbig havde været overdraget til biskop Valdemar af Slesvig, en frillesøn af Knud Magnussøn.
Forbitret over at træde i skyggen af den begavede hertug, knyttede den magtsyge biskop et forræderisk forbund med kong Sverre af Norge, kongen af Sverige, den tyske kejser, og flere nordtyske fyrster, der så skævt til Danmarks stigende magt, deriblandt grev Adolf af Holsten.

Forræderiet blev opdaget, og biskop Valdemar flygtede, men kom igen med en fremmed hær.
Hurtigt sejrede dog Hertug Valdemar, hvorefter bispen blev sat i fængsel på Søborg.
Derefter indtog hertug Valdemar først Rensborg, Hamburg (1201), senere hele Holsten (1202).

Valdemar hyldedes til konge og kronedes af ærkebisp Anders Sunesen i Lund, juledag 1202.
Kejser Otto 4 udstedte 1214 et brev, hvorved han til Danmark afstod sin ret til alt land nord for Elben og dens biflod Elde, der løber syd for Mecklenburg.

I 1219 drog Valdemar til Estland med Danmarks ledingshær. Togtet betragtedes som korstog.
Straks underkastede esterne sig, og lod sig døbe, men tre dage efter overfaldt de (15 juni) den danske lejr, og bragte den i stor fare, indtil kongen fik samling over sine krigere, og derefter vandt en blodig sejr. 
Dette togt har givet kong Valdemar tilnavnet "Sejr".

Til dette slag er sagnet om den himmelfaldne fane knyttet (Dannebrog).
:

                           C:A:Lorentzens maleri fra 1809

Billedet viser sagnet om Dannebrog, der faldt ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanise i 1219, i dag kaldet Tallinn.

Estland hørte til Danmark fra 1229 - 1346. 
.
Med Estlands erobring nåede Valdemar Sejrs magt sit højdepunkt.
Forbindelsen mellem de udstrakte lande var imidlertid svag, og afhang udelukkende af kongens personlighed. Derfor kunne det store rige opløses blot ved at kongen blev fjernet fra landet.

En utilfreds vasal, Henrik af Schwerin, som med kongen og hans søn, havde deltaget i en jagt på Lyø, overrumplede natten derefter kongen og hans søn i deres telt, bortførte dem på sine skibe, og bragte dem til en uintagelig borg syd for Elben (1223).

I Danmark vakte det lumske overfald harme, men ingen enkeltmand havde myndighed nok til at samle folket.
Kong Valdemar Sejr måtte indgå forlig for at komme på fri fod. Han måtte udrede en stor sum løsepenge, og afstå alle lande syd for Ejderen og love ikke at hævne sig (1225)

Valdemar Sejr holdt ikke sit løfte og blev af paven løst fra sin ed.
Han gik med sin hær over Ejderen, indtog Ditmarsken og trængte langt ned i Holsten.

Da forenede alle de truede fyrster sig, og tilføjede Valdemar et afgørende nederlag ved Bornhøved (1227). Valdemar måtte fra nu af opgive alle erobringsplaner. Han beholdt kun Danmark og Rygen. Estland fik han ved kloge forhandlinger tilbage til Danmark.

.
.

Slaget ved Bornhøved.
Billede i et tysk håndskrift fra o. 1250

.

Kort efter at have udstedt Jyske Lov døde Valdemar Sejr 1241 i Vordingborg.
Gravsat i Ringsted

Den næsten samtidige Ryd Årbog skriver: Da faldt kronen af danernes hoved, mens Knytlingasaga skriver: Han er den største konge, der har været her oppe i nordens lande.

Valdemar Sejr var søn af Valdemar den Store og dronning Sophie.
I 1205 blev han gift med Dagmar af Bøhmen, datter af kong Ottokar 1. af Bøhmen og Adela af Meissen. Hun døde i 1212 i Ribe.
I 1214 gift anden gang med Berengaria, datter af kong Sancho 1. og dronning Dulce af Portugal.
Hun døde i barselsseng 1221.

Valdemar Sejr og dronning Dagmar fik barnet Valdemar den Unge, 1209-31, gift med Eleonora af Portugal.

Valdemar Sejr og dronning Berengaria fik børnene:

Erik Plovpenning, 1216-50, senere konge
Abel, 1218-52, senere konge
Christoffer, 1219-59, senere konge
Sophie, død 1247

Valdemar havde udenfor ægteskab med Helene (enke efter Esbern Snare) sønnen Knud, 1205-60.
Med en ukendt frille havde Valdemar sønnen Niels, død 1218.

 

Danmark på Valdemar Sejrs tid

.

.

 

 

www.danmarkskonger.dk    Privacy  © 2021-25