...
Absalon som Ærkebisp
For
en forsamling af rigets stormænd i Lunds Domkirke oplæste Eskil et
pavebrev, der tillod ham selv at vælge sin efterfølger. Mange
frygtede han ville vælge en mand som var kongens fjende.
Ved valget sagde Eskil: Jeg vil spørge min gud og se hen til, hvem der
er kaldet nærmest. Da er der kun en at vælge, en mand der er vel øvet
i embedets gerning og dertil fædrelandets trofaste søn. Jeg udnævner
da min frænde, den jer alle med ære kendte sjællandske biskop.
Alle glædede sig, men Absalon ville ikke modtage valget, og da
kannikerne søgte at slæbe ham til højsædet, stred han imod.
Absalon lod paven afgøre sagen. Absalon ville ikke opgive sine
trofaste sjællændere for at gå til de genstridige skåninger.
Først da paven tillod ham på en gang at beholde styrelsen af sjællands
stift og overtage ærkestiftet, gav han efter. Eskil døde senere i
Clairvaux.
I
Skåne vågnede snart uvilje mod Absalon. Bønderne harmedes over at
Esbern Snare og andre af Absalons sjællandske venner blev fogeder på
de skånske kongsgårde. Det blev til et oprør, som Absalon ikke
kunne dæmpe, så kongen måtte tage der over med en hær og dæmpe
gemytterne.
Under
Knud opgav Absalon sjællands bispestol og trak sig tilbage fra
krigeriske foretagener.
Ærkestiftet beholdt han lige til sin død i 1201.
Absalon
var meget interesseret i fortidens helteånd, og i de historiske
minder. Det var efter hans tilskyndelse, at Saxo og Svend Aggesøn
skrev deres Danmarkskrøniker.
.
