fortidensjelling    danmarkskonger   Sagnkongerne   fotos


 

DANMARKS KONGER


Kong  Knud IV

1163 - 1202               konge 1182 - 1202
.

 

 

 

 

  English

Danmarks Konger  fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe II

  

.
.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

..

Vægmaleri fra Fjenneslev Kirke.
Asser Rig og fru Inge overrækker Gud kirkemodellen og gaver.
.

 

Den unge kong Knud var en kæmpehøj mand, over to meter. Kilderne roser ham for fromhed og kyskhed, men nogen egentlig herskernatur var han næppe.
I hans første regeringsår er det mændene fra faderens dage, først og fremmest Absalon der fører an, og i sin senere kongetid træder han i skygge for sin yngre broder, den sejrrige Valdemar.
Men lykkelig var hans regering. Hvad faderen i mange år havde måttet kæmpe for, ja hvad han end ikke havde vovet at stræbe efter, det faldt sønnen næsten utrolig let.
Da kejser Barbarossa forlangte Lensed af ham, svarede Absalon på Knuds vegne et bestemt nej: "Kong Knud er lige så fri en herre som kejser Frederik Barbarossa, og har lige så god adkomst til Danmarks rige som han til det romerske".

Kejseren, hvis magt var fuldt optaget på andre kanter, måtte finde sig i dette afslag, men fik ved gaver og løfter, Pommerns hertug Bugislav til at angribe den danske vasal Jaromar af Rygen.
Så snart Jaromar fik nys om at Bugislav samlede sin flåde mod ham, sendte han ilbud til Absalon, der i en fart fik Sjællands og småøernes ledingsskibe ud.

Anden pinsedag 1184, som Bugislavs store flåde roede frem i sundet mellem Rygen og fastlandet i tæt tåge, faldt Absalon uventet over dem. Og så snart venderne så de danske bannere og hørte de danske krigssange, grebes de af skræk og flygtede næsten uden kamp, dels gennem den snævre sund, dels til lands gennem kær og skove. En mængde druknede eller nedhuggedes, og de danske krigere fik et umådeligt stort udbytte til deling.

Budskabet om denne afgørende sejr nåede vidt om. Kejseren modtog det i Mainz, ja det nåede helt til Miklagård (Konstantinopel), og da kong Knud lod en af deltagerne fortælle om det på Viborg Ting, opgav jyderne deres indgroede uvilje mod vendertogterne, og gik villig ind på at udruste flåden til et nyt togt samme år.
Og i 1185 drog danskerne på ny mod Bugislav og indesluttede ham i Kammin. Den slagne venderfyrste, som ingen hjælp kunne vente fra kejseren, måtte da overgive sig og stille gidsler for sin troskab.
Han gik med kone og børn frem for kong Knud, kastede sig for hans fødder og overgav sig til hans nåde, hvorpå Knud, rørt over hans ulykke, rejste ham op.
I samme øjeblik udbrød et mægtigt tordenvejr. Det betød slavernes undergang, sagde danerne. Næste år kom Bugislav til Roskilde og bar sværdet for kongen som hans mand.

I obotriterlandet rådede endnu to vendiske fyrster, Niklot og Borvin. Men ikke længe efter (1187) blev de fanget af de danske lensmænd Jaromar og Bugislav, og kom kun fri mod at sværge lensed til kong Knud.
Han kaldte sig nu danernes og slavernes konge, og fra den tid har de danske konger i deres titel beholdt ordene "De danskers og venders konge", (Danske konger anvendte denne titel til 1972).
Danmark kunne nu med rette betragte sig som en af Østersøens førende stormagter.
Danmarks grænse løb nu ved Elben.

Kong Knud var søn af Valdemar den Store og dronning Sophie.
I 1177 blev han gift med Gertrud af Sachsen (ca.1154-96), datter af Henrik der Löwe af Sachsen.
Ingen børn.
Knud døde 1202, kun 39 år gammel, og blev begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted.

Her bliver Knud nævnt som den 4. Han ses også nævnt som den 6. og det er afhængig af hvor man starter kongerækken.

.

.

.

.

Chart.dk

www.danmarkskonger.dk    Privacy  © 2017-21