fortidensjelling    danmarkskonger   Sagnkongerne  


Danmarks Konger

 

DANMARKS KONGER


Gorm og Thyra 

.

 

 

 

 

 

Fra Gorm den Gamle til vor tids Kong Frederik den 10. 

  

.


.

1
2
3
4
5
6
7

.

.

.

.

.

.

.

.

.

900 årene

Efter mange kongenavne der er lidt vanskeligere at tidsbestemme, dukker Gorm den Gamle op, hvis søn var Harald Blåtand.
Det er tydeligt, at denne æt har måttet føre mange kampe før den fik landet i eje.

En konge ved navn Olaf var kommet fra Sverige og havde vundet en del af landet, måske kun det sydlige Jylland. Det gik i arv til hans søn Gnupa. På hans tid var Sakserhertugen Henrik blevet østfrankernes konge. Henrik (senere kaldet Fuglefænger) forsvarede med kraft tyskernes grænser mod Madjarer, vender og daner.
For første gang ser vi en tysk konge vove sig op gennem danernes sydgrænse (934). Henrik slog Gnupa og tvang ham til dåben. Snart efter gik Gnupas magt til grunde, idet Gorm indtog hans rige.
..

.

.

.

Gnupas søn Sigtrygg havde som mange andre kongesønner søgt ud på vikingetogt, og havde fundet døden i Normandiet.

 

I nærheden af Slesvig er fundet to runestene, der vidner om Gnupas slægt. Den ene siger os, at hans dronning Asfrid rejste et minde på "Gnupas Vi", den anden at hun rejste minde efter sønnen Sigtrygg.

 

Asfrid gjorde disse kumler efter Sigtryg, hendes og Gnupas søn.
Stenen er fundet ved Hedeby, og står i dag i Hedebymuseet.

.

.

Det må have været kong Henriks togt som manede danerne til at styrke eller ombygge Dannevirke, som fra Gudfreds tid har værnet Jylland fra syd.
Den danske tradition, nedskrevet i det 12. århundrede, giver Gorms dronning Thyra æren for at Dannevirke blev bygget.
Noget taler for at det forholder sig sådan. Tidsforholdene passer. Da Gorm har vundet riget helt ned til grænsen, rejses den vældige vold i stedet for de tidligere svagere volde.

Den lille Jellingesten, Gorm lod rejse for sin kone "Thyra Danmarksbod", ligeledes islændingernes tilnavn til hende "Danebod", og muligvis flere jyske runestene vidner om at folket har følt sig i særlig taknemlighedsgæld til hende.
Vi tør da tro, at det er hendes foretagsomhed og overtalelsesevne, som har formået at samle rigets kræfter om det store værk.
Fra Sliens vestlige vig gik Thyras Virke 11 kilometer mod sydvest og vest tværs over heden, langs med Spangebæk til Hollingsted ved Træå.
Det var en mægtig jordvold, støttet ved sten og træværk. Trods 1000 års overlast står det allermeste af den endnu.
Danmark fik nu i lang tid ro fra syd. Det var nu danerne der jævnligt faldt ind i Saksernes land.

Det sagn der gør Thyra til kristen er usikkert. I hvert fald blev hun begravet på hedensk vis i Jelling. Men vist er det, at da ærkebiskop Unni af Bremen gæstede Danmark i 936, blev han vel modtaget af Gorm og Harald.
Gorm døde vinteren 958-59.

.

...

..

..

 

www.danmarkskonger.dk    Privacy  © 2021-25