Erik Ejegod var den af alle
brødrene folket holdt mest af. Han var høj og stærk.
Han tugtede Venderne, der i Olavs kongetid var begyndt at gøre de
danske farvande usikre.
Det lykkedes ham at få oprettet et ærkesæde for Norden, uafhængig
af Hamburg-Bremen. Ærkesædet blev placeret i Lund i 1103.
I 1103 drog Erik Ejegod på pilgrimsfærd til Jerusalem. Han nåede
kun til Cypern hvor han døde. Dronning Bodil drog videre til
Jerusalem og døde på Oliebjerget.
Dronning Bodil var datter af den tyske jarl Thrugot.
Erik Ejegod fik med dronning
Bodil sønnen Knud Lavard, født 1096, død 1131 og far til
Valdemar den Store. Han opfostredes først hos stormanden Skjalm
Hvide, derefter var han hos Lothar, den senere tyske konge.
Han blev gift med Ingeborg, datter af storfyrst Mstislav af
Rusland. Han dræbtes i Haraldsted Skov ved Ringsted af sin fætter
Magnus, Kong Niels` søn, der ville hindre at Knud Lavard gjorde
krav på den danske trone. I 1169 blev Knud Lavard helgenkåret af
pave Alexander 3.
Med forskellige friller fik Erik Ejegod børnene:
Harald Kesja,
ca. 1080-1135
Benedikt,
død 1086
Erik Emune,
senere konge
Ragnhild,
gift med Hakon Sunnivassøn. Ragnhild blev mor til Erik Lam.
.
.
.
.
