.
Kan ses på museet Kongernes Jelling
.
|
..
Gorm
den Gamle var søn af Hardeknud, der var grundlæggeren af
jellingdynastiet.
Hans fødselsår er ukendt, men kan være omkring 900.
Gorm døde i vinteren 958-59.
Højsat i Thyras Høj (Nordhøjen) i Jelling, senere overflyttet
til kirken.
.
.
Gift
med dronning Thyra. Hun er gravsat i Jelling, men gravstedet er
ukendt.
Gorm rejste en runesten for hende, som står ved kirken i
Jelling.
Gorm
den Gamle og dronning Thyra havde børnene:
Knud Dana Ast, dræbt på vikingetogt. Knud har en søn, Harald,
med tilnavnet Guld-Harald.
Harald, senere konge, (Harald Blåtand)
Gunhild Gormsdatter, gift med Erik Blodøkse, Norsk konge.
|

Dronning Thyra
Gipsstatue udført af H.W.Bissen 1853 |
.
I
936 rejser ærkebiskop Unni af Hamburg til Norden, og på det
tidspunkt hedder danernes konge Gorm den Gamle, og sidder på
kongetronen i Jelling.
Den danske rige eksisterede længe før Gorms tid. Ifølge de
nordiske sagaer hed Gorm den Gamles far Hardeknud,
(Knud I.Hardegon) som var konge før Gorm. Gorms kone hed Thyra, og
ved hendes død rejste Gorm en runesten over hende. Fra en ct-scanning
af et stykke træ fra Nordhøjens gravkammer
ved vi, at Gorm døde i vinteren 958-959.
.
Kong Gorms minde over Dronning Thyra

-
Den lille
jellingstens forside
-
kurmr kunukr
-
karthi kubl thusi
-
aft thurui kunu
sina
-
tanmarkar but
- Gorm
konge gjorde kumler disse efter Thyra kone sin danmarks bod.
-
.

Den lille
jellingstens bagside
På
bagsiden af stenen står der /Danmark/
.
Den
lille runesten i Jelling bærer de ældste ord vi kender fra en dansk
konge. Det er første gang i Danmark, at landets navn bruges, men ude
i Europa havde det på den tid været i brug i hvert fald i 75 år.
Det første sted, vi læser navnet Danmark, er i kong Alfred den
Stores geografibog. Alfred var en kulturelt interesseret konge i
wessex 871-899, og han lod fremstille en geografisk beskrivelse af det
nordlige Europa, hvor betegnelsen" dene mearc" bruges om det
danske område. Reginos krønike, skrevet ca. år 900 i klostret Prüm
ved Køln, har ved året 884 en omtale af Denimarca, Så navnet var
ikke noget nyt påfund, da Gorm omkring 950 brugte det på sin
mindesten over Thyra.
Gorm
døde i vinteren 958-59, og blev højsat i Thyrashøj (Nordhøjen)
i Jelling.

Gravkammeret
hvor Gorm den Gamle blev begravet. Er nu sammenstyrtet.
.
Nogle få år efter blev han flyttet ind i den nybyggede kristne kirke og
genbegravet der.
Gorms jordiske rester blev fundet i kammergraven
under Jelling Kirke i 1978.
På
den lille Jellingesten betegnes Dronning Thyra som, tanmarkar but
"Danmarks pryd". Thyras gravsted kender vi ikke, et gæt
kunne være at det kæmpemæssige stenskib,
der har stået mellem Jelling Højene, var et minde over dronning
Thyra, og at der ligger hun begravet. Gorm rejste sin sten "efter
Thyra". Hun er altså død før ham, men næppe meget før ham
,hvis de har været jævnaldrende. Han kalder sig konge på den lille
runesten, så den må være rejst efter at Gorm fik kongeværdigheden
omkring 934 og inden 958, hvor Gorm selv døde.
Gorm
er formentlig først begravet i Thyras Høj
(Nordhøjen) i Jelling, og efter hans
søn Harald Blåtand havde antaget kristendommen omkring 960-65, lod
Harald bygge en trækirke i Jelling, og overflyttede Gorms lig hertil.
Da Gorm blev fundet under kirken i 1978 blev han overført til
Nationalmuseet til nærmere undersøgelse.
Ved undersøgelsen konstateredes det at Gorm var omkring 50 år da han
døde. Han har været 172 cm. høj, hvilket var en anselig højde på
Gorms tid. Han led af slidgigt i den nederste del af rygsøjlen.
I år 2000 blev Gorm den Gamle genbegravet i Jelling Kirke.
Gorm blev anbragt i et metalskrin, og placeret i et støbt
betonkammer, foran koret i kirken.
.
Forløbet
efter kong Gorms død
|

|
Thyras
Høj: Kong Gorms første begravelsesplads.
|
|
|
|

|
Gravkammeret
i Thyrashøj,
Hvor Kong Gorm blev højsat
|
|
|
|

|
Harald
Blåtand flyttede hans fader Gorm, fra Thyrashøj,
ind i gravkammeret under
den nybyggede kristne kirke.
|
|
|
|

|
Ved
en restaurering i 1978-79
blev gravkammeret
fundet under
Jellingkirkens gulv. |
|
|
|

|
(midt i
billedet) Kongegraven er i dag markeret med et kort
sølvbånd.
|
|
|
|

|
Kong
Gorm højsat vinteren 959, og siden gravlagt her.
|
|
|
Ordene
"Gorm konge" står næsten som en overskrift på den lille
runesten, med større skrift end de øvrige linier. Kumler står i
flertal og betyder minder, så der må have været mere end en
runesten. Sandsynligvis er Thyra blevet begravet i en stensætning
eller skibssætning med runestenen som en slags gravsten. Der er næppe meget håb om at
finde Thyras grav. Hvis den har ligget centralt i højområdet, ligger den måske i den
nuværende kirkegård. Her har mange senere grave selvfølgelig
slettet alle spor.
Der
har været spekuleret meget over den lille runestens oprindelige
plads. Måske i spidsen af stensætningen
eller midt i skibet, i nærheden af dens nuværende plads. Vi ved at i 1627 lå
stenen ved kirkedøren, hvor den blev brugt som bænk og at den senest
i 1639 er opstillet på sin nuværende plads.
I
Snorri Sturlasons Norske Kongers Krønike står der: Kong Gorm avlede
to sønner med Tyri Dannebod som hed Knud og Harald. Knud var smuk, og
den yndigste af dem, og lignede sin moder, og derfor blev han kaldt
Knud Dane Ast (Knud daners lyst og kiærlighed).
Myten
om Thyra Danebod
Historikerne
Saxo og Svend Aggesen skriver i 1200 tallet om den kloge, smukke og
dydige dronning, og tilskrives rollen som den der byggede Dannevirke,
men denne rolle har historikerne afvist, idet det er bevist at
Dannevirke blev bygget langt tidligere.
I stedet har det
været en udbygning af volden.
Historikerne fortæller at den tyske kejser Otto den I bejlede til
Thyra, men hun holdt ham hen i et år, og i mellemtiden foranstaltede
hun at volden Dannevirke blev opført, så kejser Otto ikke kunne
erobre landet.
Thyra
bliver også skildret som den kristne, der har været et godt eksempel
for sønnen Harald. Det kunne sagtens være forklaringen på at Harald
var velvillig indstillet overfor den kristne kirke og senere lod sig døbe.
Thyra
Danebod, Danmarks pryd, tanmarkar but, moder Danmark. Navne der
symboliserer at hun var vellidt, og gjorde det bedste for Danmark.
.
.
Guld Harald
Knud Dana-Ast havde en søn ved navn Harald, senere Guld-Harald. Da Guld-Harald blev voksen, krævede han af sin onkel
Harald Blåtand det halve rige som sin arv efter faderen. Ifølge Olav
Tryggvasons saga svarer Harald Blåtand ham: Ingen mand havde krævet
af hans fader Gorm, at han skulle være halv-konge over Dana-vælde,
ejheller af hans farfader Hardeknud eller Sigurd Ormøye eller Regner
Lodbrog.
Guld-Harald
blev kort efter dræbt ved Svig ved indsejlingen til Limfjorden 976.
Var Guld-Harald ikke blevet dræbt, havde han sikkert arvet riget
efter Harald Blåtand, for Harald Blåtand havde ingen ægtefødte sønner,
kun Slegfredsøn med en fynsk bondedatter: Svend (Tveskæg)