fotos     rejsebilleder     fotosalg    boghandel

Danmarks Konger  fra Gorm den Gamle til Dronning Margrethe II

.

.

.

.

.

.
                                                                              Kan ses på museet Kongernes Jelling
.

.. Gorm den Gamle var søn af Hardeknud, der var grundlæggeren af jellingdynastiet. Hans fødselsår er ukendt, men kan være omkring 900. Gorm døde i vinteren 958-59. Højsat i Thyras Høj (Nordhøjen) i Jelling, senere overflyttet til kirken. . . Gift med dronning Thyra. Hun er gravsat i Jelling, men gravstedet er ukendt.  Gorm rejste en runesten for hende, som står ved kirken i Jelling. Gorm den Gamle og dronning Thyra havde børnene:   Knud Dana Ast, dræbt på vikingetogt. Knud har en søn, Harald, med tilnavnet Guld-Harald. Harald, senere konge, (Harald Blåtand) Gunhild Gormsdatter, gift med Erik Blodøkse, Norsk konge.

Dronning Thyra Gipsstatue udført af H.W.Bissen 1853

.
I  936 rejser ærkebiskop Unni af Hamburg til Norden, og på det tidspunkt hedder danernes konge Gorm den Gamle, og sidder på kongetronen i Jelling. 
Den danske rige eksisterede længe før Gorms tid.  Ifølge de nordiske sagaer hed Gorm den Gamles far Hardeknud, (Knud I.Hardegon) som var konge før Gorm. Gorms kone hed Thyra, og ved hendes død rejste Gorm en runesten over hende. Fra en ct-scanning af et stykke træ fra Nordhøjens gravkammer ved vi, at Gorm døde i vinteren 958-959.

.

      Kong Gorms minde over Dronning Thyra

Den lille jellingstens forside

kurmr kunukr

karthi kubl thusi

aft thurui kunu sina

tanmarkar but

Gorm konge gjorde kumler disse efter Thyra kone sin  danmarks bod.

 

.

     Den lille jellingstens bagside

På bagsiden af stenen står der /Danmark/

.

Den lille runesten i Jelling bærer de ældste ord vi kender fra en dansk konge. Det er første gang i Danmark, at landets navn bruges, men ude i Europa havde det på den tid været i brug i hvert fald i 75 år. Det første sted, vi læser navnet Danmark, er i kong Alfred den Stores geografibog. Alfred var en kulturelt interesseret konge i wessex 871-899, og han lod fremstille en geografisk beskrivelse af det nordlige Europa, hvor betegnelsen" dene mearc" bruges om det danske område. Reginos krønike, skrevet ca. år 900 i klostret Prüm ved Køln, har ved året 884 en omtale af Denimarca, Så navnet var ikke noget nyt påfund, da Gorm omkring 950 brugte det på sin mindesten over Thyra.

Gorm døde i vinteren 958-59, og blev højsat i Thyrashøj (Nordhøjen) i Jelling. 

Gravkammeret hvor Gorm den Gamle blev begravet. Er nu sammenstyrtet.

.

Nogle få år efter blev han flyttet ind i den nybyggede kristne kirke og genbegravet der.  

Gorms jordiske rester blev fundet i kammergraven under Jelling Kirke i 1978.

 På den lille Jellingesten betegnes Dronning Thyra som, tanmarkar but "Danmarks pryd". Thyras gravsted kender vi ikke, et gæt kunne være at det kæmpemæssige stenskib, der har stået mellem Jelling Højene, var et minde over dronning Thyra, og at der ligger hun begravet. Gorm rejste sin sten "efter Thyra". Hun er altså død før ham, men næppe meget før ham ,hvis de har været jævnaldrende. Han kalder sig konge på den lille runesten, så den må være rejst efter at Gorm fik kongeværdigheden  omkring 934 og inden 958, hvor Gorm selv døde.

Gorm er formentlig først begravet i Thyras Høj (Nordhøjen) i Jelling, og efter hans søn Harald Blåtand havde antaget kristendommen omkring 960-65, lod Harald bygge en trækirke i Jelling, og overflyttede Gorms lig hertil.
Da Gorm blev fundet under kirken i 1978 blev han overført til Nationalmuseet til nærmere undersøgelse.
Ved undersøgelsen konstateredes det at Gorm var omkring 50 år da han døde. Han har været 172 cm. høj, hvilket var en anselig højde på Gorms tid. Han led af slidgigt i den nederste del af rygsøjlen.
I år 2000 blev Gorm den Gamle genbegravet i Jelling Kirke.
Gorm blev anbragt i et metalskrin, og placeret i et støbt betonkammer, foran koret i kirken.

.

Forløbet efter kong Gorms død

	Thyras Høj:  Kong Gorms første begravelsesplads.
	Gravkammeret i Thyrashøj, Hvor Kong Gorm blev højsat
	Harald Blåtand flyttede hans fader Gorm, fra Thyrashøj, ind i gravkammeret under  den nybyggede kristne kirke.
	Ved en restaurering i 1978-79           blev gravkammeret fundet under           Jellingkirkens gulv.
	(midt i billedet)  Kongegraven er i dag markeret med et kort sølvbånd.
	Kong Gorm højsat vinteren 959, og siden gravlagt her.

Ordene "Gorm konge" står næsten som en overskrift på den lille runesten, med større skrift end de øvrige linier. Kumler står i flertal og betyder minder, så der må have været mere end en runesten. Sandsynligvis er Thyra blevet begravet i en stensætning eller skibssætning med runestenen som en slags gravsten. Der er næppe meget håb om at finde Thyras grav. Hvis den har ligget centralt i højområdet, ligger den måske i den nuværende kirkegård. Her har mange senere grave selvfølgelig slettet alle spor.

Der har været spekuleret meget over den lille runestens oprindelige plads. Måske i spidsen af stensætningen eller midt i skibet, i nærheden af dens nuværende plads. Vi ved at i 1627 lå stenen ved kirkedøren, hvor den blev brugt som bænk og at den senest i 1639 er opstillet på sin nuværende plads.

I Snorri Sturlasons Norske Kongers Krønike står der: Kong Gorm avlede to sønner med Tyri Dannebod som hed Knud og Harald. Knud var smuk, og den yndigste af dem, og lignede sin moder, og derfor blev han kaldt Knud Dane Ast (Knud daners lyst og kiærlighed).

 

 

Myten om Thyra Danebod

Historikerne Saxo og Svend Aggesen skriver i 1200 tallet om den kloge, smukke og dydige dronning, og tilskrives rollen som den der byggede Dannevirke, men denne rolle har historikerne afvist, idet det er bevist at Dannevirke blev bygget langt tidligere. 
I stedet har det været en udbygning af volden.
Historikerne fortæller at den tyske kejser Otto den I bejlede til Thyra, men hun holdt ham hen i et år, og i mellemtiden foranstaltede hun at volden Dannevirke blev opført, så kejser Otto ikke kunne erobre landet.

Thyra bliver også skildret som den kristne, der har været et godt eksempel for sønnen Harald. Det kunne sagtens være forklaringen på at Harald var velvillig indstillet overfor den kristne kirke og senere lod sig døbe.

Thyra Danebod, Danmarks pryd, tanmarkar but, moder Danmark. Navne der symboliserer at hun var vellidt, og gjorde det bedste for Danmark.

.

.
Guld Harald
Knud Dana-Ast havde en søn ved navn Harald, senere Guld-Harald. Da Guld-Harald blev voksen, krævede han af sin onkel Harald Blåtand det halve rige som sin arv efter faderen. Ifølge Olav Tryggvasons saga svarer Harald Blåtand ham: Ingen mand havde krævet af hans fader Gorm, at han skulle være halv-konge over Dana-vælde, ejheller af hans farfader Hardeknud eller Sigurd Ormøye eller Regner Lodbrog.

Guld-Harald blev kort efter dræbt ved Svig ved indsejlingen til Limfjorden 976. Var Guld-Harald ikke blevet dræbt, havde han sikkert arvet riget efter Harald Blåtand, for Harald Blåtand havde ingen ægtefødte sønner, kun Slegfredsøn med en fynsk bondedatter: Svend (Tveskæg)

 

Gorm og Thyra

www.danmarkskonger.dk    Privacy. ©2007-09.